Skip to content

Andrew "Boz" Bosworth

Chief Technology Officer

Andrew ‘Boz’ Bosworth, Chief Technology Officer

Andrew Bosworth – eller Boz, som de fleste kalder ham – er Chief Technology Officer hos Meta og ansvarlig for Reality Labs-teamet. Andrew dimitterede fra Harvard i 2004, hvorefter han arbejdede som udvikler på Microsoft Visio i næsten to år. Han sluttede sig til Mark Zuckerberg og det, der dengang hed Facebook, i januar 2006, hvor han skabte nyhedsfeedet og mange tidlige anti-misbrugssystemer, hvoraf nogle stadig er i brug. Efter kort at have arbejdet med at optimere websitets hastighed og driftssikkerhed grundlagde og afviklede Andrew virksomhedens seks uger lange bootcampprogram, der er designet til at skabe vækst i ingeniørteamet og bevare kulturen. Senere var han ansvarlig for integrationen af besked- og chatprodukterne og forbedrede stabiliteten, og herefter stod han i forskellige perioder i spidsen for de teams, der stod for Grupper og Messenger. Han har desuden været teknisk direktør og ansvarlig for Begivenheder, Steder, Billeder, Videoer, Tidslinje, Privatindstillinger, Mobilindtjening samt feedannoncer. Senest har han været VP of Ads and Business Platform, hvor han var ansvarlig for teknik, produkt, research, analyse og design. I 2017 skabte han virksomhedens AR/VR-organisation, der nu hedder Reality Labs. Andrew er ansvarlig for Metas indsats inden for AR, VR, AI og forbrugerhardware på Quest, Ray-Ban Stories og mere.

facebook.com/boz

twitter.com/boztank

Downloads:

Begrænsninger for brug: Billeder må kun bruges til at illustrere artikler om Meta.