Skip to content

Mark Zuckerberg, grundlægger, bestyrelsesformand og administrerende direktør

Mark Zuckerberg er grundlægger, bestyrelsesformand og administrerende direktør i Meta, som han oprindeligt grundlagde som Facebook i 2004. Han er ansvarlig for den overordnede retning og produktstrategi for virksomheden.

I oktober 2021 skiftede Facebook navn til Meta for at afspejle alle produkter og tjenester på tværs af appfamilien og fokusere på at udvikle sociale oplevelser til metaverset. Virksomheden flyttede sig dermed fra 2D-skærme mod fordybende oplevelser som augmented reality og virtual reality for at være med til at skabe den næste udvikling inden for social teknologi.

Mark er også medstifter og administrerende direktør i Chan Zuckerberg Initiative (CZI) i samarbejde med sin kone Priscilla. De grundlagde CZI i 2015 for at bidrage til at løse nogle af samfundets alvorligste kriser – lige fra udryddelse af sygdomme over forbedring af uddannelse til adressering af vores lokale fællesskabers behov. Gennem samarbejde og ved at tilbyde ressourcer og udvikle teknologi er det CZI's mission at hjælpe med at skabe en mere inkluderende, retfærdig og bæredygtig fremtid for alle.

Mark er født i White Plains i New York. Han studerede computervidenskab på Harvard University, før han flyttede til Palo Alto i Californien i 2004.

Mere fra Mark Zuckerberg

"I vores virksomhed vågner alle op om morgenen og tænker på, hvordan vi kan hjælpe folk med at få kontakt og kommunikere." (Interview med The Verge, okt. 2022)

"Vi tror på, at metaverset bliver efterfølgeren til mobilinternettet. Vi kommer til at føle os tilstedeværende – som om vi selv er til stede med folk – uanset hvor langt væk vi faktisk er. Vi kommer til at kunne udtrykke os selv på nye, sjove, fordybende måder, og det kommer til at give en masse fantastiske nye oplevelser." (Meta Connect 2021)

"Hvis man ser på videnskabens historie, er de fleste store fremskridt baseret på nye værktøjer til at observere ting." (Forbes, marts 2023)

Downloads

Brugerrestriktioner: Billeder må kun bruges til at illustrere artikler om Meta.